TUNG TORSDAG - Illdisposed-Killing-Mite

TUNG TORSDAG - Illdisposed-Killing-Mite

Black Box, Sønderjyllandshallen, H.P. Hanssens Gade 7, 6200 Aabenraa Kort

fim. 10.09.2026 19:30

Aabenraa Live præsenterer Illdisposed-Killing-Mite #aabenraalive. Når forårets program for Tung Torsdag har tvunget Aabenraa i knæ, kommer efterårets program med nådestødet! Den 10. september 2026 skal du spænde hjelmen og gøre dig klar til en metalfest af allerhøjeste kaliber. Her ruller de tunge drenge fra det legendariske Illdisposed ind i byen med ét mål: at lægge stedet i ruiner med en lydmur af hårdtslående trommer og brutale riffs -- med den unikke subwoofer-vokal i centrum. Forinden Illdisposed går på scenen sørger både Killing og Mite for at grille publikum godt og grundigt med hårdtslående Thrash og eksplosiv hardcore! Illdisposed Siden begyndelsen af 90'erne har Illdisposed været et af de førende bands på den nordiske death-metal-scene og har udgivet 16 albums. Uden at fornægte deres death-metal-rødder vil deres spritnye udgivelse "In Chambers Of Sonic Disgust" leve op til alle forventninger. Illdisposed har dog også udviklet deres egen form for death metal med groovy rytmer, melodiske men stadig hårdtslående riffs og en massiv lydmur med en unik subwoofer-vokal i centrum. Erfaringen fra produktionen af 16 albums og bandets utallige koncerter over hele Europa og så langt væk som New Zealand siger det hele: Illdisposed ved, hvad det handler om. Gennem årene har deres succes ikke kun været begrænset til metalscenen: De seneste syv albums gik ind på den officielle danske albumhitliste som nr. 85, 58, 44, 32, 78, 78 og 60, hvilket gjorde Illdisposed til det første danske death-metal-band med så høje placeringer. Videoen til "Still Sane" var den mest efterspurgte metalvideo på VIVA Plus, og nummeret "Dark" var med på soundtracket til gyserblockbusteren SAW. Ikke kun eksperter på scenen burde nu have anerkendt navnet Illdisposed som et fast synonym for "metal af fineste kvalitet" -- "In Chambers Of Sonic Disgust" vil med stor sandsynlighed sikre danskerne en topplacering på den europæiske metalscene! Killing Fra Djursland kommer den angrebslystne thrashende metalliske fræser, Killing. Med fokus på aggressiv vokal og hidsige riffs, bakket op af en hårdtslående energisk rytmesektion, har kvartetten siden 2013 stået for old school thrash metal inspireret af den gyldne æras helte. Der er ikke mange pustepauser, når bandet indtager de skrå brædder og sender lynende musikalske flade ud over publikummet. Efter en årrække med masser af koncerter har Killing bevæget sig ind i en erfaren leveringsdygtig boldgade, hvor spillelysten stadig er intakt og hvor nakkemusklerne kommer på seriøst overarbejde. Efter det anmelderroste album "Face the Madness", der udkom på Mighty Music i 2021, og efter en længere turné plan, valgte bandet at trække stikket fra koncertfronten for en periode, så de kunne fokusere på nye sange til den næste plade. Bandet er dog så småt begyndt at røre på sig igen og ser frem til at komme ud og smadre en masse spillesteder og festivaler. Shadowspawn Shadowspawn er dansk dødsmetal når det er bedst! Kendt for deres kompromisløse blanding af groove, black og oldschool dødsmetal, balancerer Shadowspawn brutalitet, tyngde og teknikalitet på fornemmeste vis! Siden dannelsen i 2013 har Shadowspawn udgivet flere anmelderroste albums og markeret sig som et stærkt navn på den danske metalscene. Med CADAVER DOGS udgiver Shadowspawn et skelsættende album der både udvider bandets musikalske horisont og cementerer deres evne til at skabe en sammenhængende lyd, hvor groove og mørke går hånd i hånd med knusende intensitet. Det hele leveret Med Bue T. Jensens monstrøse vokal i front, flankeret af erfarne kræfter fra den danske metalscene, med bands som Sacrificial, The Petulant og Cinerator. - Dørene åbner kl. 19.00 Billettype Stående koncert Find mere god musik på www.aabenraalive.dk

Flytjendur

  • Illdisposed
    Illdisposed

    Official Merchandise: https://illdisposed.bigcartel.com

  • Aabenraa Live
    Aabenraa Live

    Aabenraa Live styrker musikmiljøet og præsenterer musikalske live-oplevelser i hele Aabenraa Kommune

  • Shadowspawn
    Shadowspawn

    Shadowspawn Death Metal

    www.shadowspawn.dk

    Booking :

    lars@Intromental.com